Skabe og skuffer har det med at fyldes langsomt op, uden at man rigtig lægger mærke til det. Hver ny ting, der kommer ind i hjemmet, tager sin egen plads, mens de gamle ting sjældent bliver ryddet ud af sig selv. Med tiden ender man med langt flere ting, end der egentlig er plads til at have overblik over.
En simpel regel at holde fast i
Reglen er enkel: kommer der en ny ting ind i huset, skal en gammel ting ud igen. Det kan være et stykke tøj, et redskab i køkkenet eller noget elektronik, der ikke længere bliver brugt. Det vigtige er, at beslutningen tages med det samme, mens den nye ting stadig er frisk i erindringen, og ikke bliver skubbet foran sig til en anden dag.
Fordelen ved denne vane er, at mængden af ting i hjemmet holder sig nogenlunde stabil over tid. Man undgår den situation, hvor skabene pludselig er så fulde, at en hel weekend må bruges på at rydde ud på én gang. I stedet sker udrensningen løbende, lidt ad gangen, uden at det bliver en stor opgave.
Det kan hjælpe at spørge sig selv, hvilken tilsvarende ting den nye erstatter. Et nyt par sko peger ofte på et gammelt par, der kan undværes. Er svaret ikke oplagt, er det et tegn på, at den nye ting måske slet ikke er nødvendig, men blot lægger sig oven i det, der allerede findes.
Med tiden bliver vanen en naturlig del af at handle ind. Man tænker automatisk over, hvad der skal ud, allerede før den nye ting er kommet helt ind ad døren, og hjemmet holder sig ryddeligt uden de store oprydningsdage.
Reglen fungerer også godt at bruge sammen med resten af familien. Børn kan for eksempel selv pege på et stykke legetøj, der kan gives videre, når noget nyt kommer til, og på den måde lærer de tidligt, at plads i hjemmet er noget, der skal passes på i fællesskab, ikke bare noget, der er der af sig selv.
